

Julvanten 2020 - Materialeliste
Julevanten 2020 starter på luciadagen og den første del af opskriften publiceres allerede kl. 06.00, så dem der vil stå tidligt op og strikke på luciamorgenen har god tid til at finde opskrift og materialer frem. Jeg ser frem til at tilbringe en stemningsfuld tid sammen med dig som er med til dele denne hyggelige tradition med os!
Teknikker der er brugt i Julevanten
- Ribopslagning
- Lettisk snoning
- Tofarvestrik
- Enkel tommelfingerkile
Datoer
7/12: Materialeliste
13/12: Del 1 – rib og lettisk snoning
15/12: Del 2 – tommelfingerkile og hånd
17/12: Del 3 – tommelfinger og afslutning
Garn og farver
Julevanten strikkes i vores fine garnnyhed Svensk Ull – som vi er vældigt stolte af! Det er et 3-trådet uldgarn af svensk uld-råvare, som fremstilles af Klippans Yllefabrik og den findes i 16 farver. Her kan du læse mere om garnet og hvorfor vi er så glade for at kunne bruge den svenske uld!
Til julevanten skal der bruges to farver, dvs. et bundt (100 g) af hver farve - som anført nedenfor. Da vanten er strikket med to farver, er det vigtigt at farverne står i god kontrast til hinanden. Hvis du vælger et af de foreslåede farvekombinationer, er du på den sikre side angående kontraster. Vil du selv vælge farver? Vær da opmærksom på, at farverne ikke er for ens da mønstret så ikke vil træde så tydeligt frem!
Garnet finder du hos vores forhandlere – se kortet her!
Størrelse
Julevanten er i damestørrelse med følgende mål:
Bredde: 9,5 cm
Total længde: 25 cm
Længde, tommelfinger: 6 cm
Længde, tommelfingerkile: 7 cm
Længde, hånd (fra slutningen af tommelfingerkilen): 12 cm
Længde fra slutningen af ribben til top: 19,5 cm
Strikkefasthed
25 m x 24 pinde = 10 x 10 cm i flerfarvestrikning på pind 3,5 mm
Farveforslag
HEMMAJUL (HJEMMEJUL)
En enkel og nordisk vante der varmer godt og den kan matches med alt.
Farver: Swedish Black (2) og Gotland Grey (1)
NORRSKEN (NORDLYS)
Sprød sne og knitrende nordlys. Her er vanten til den der vil føle lyset i vintermørket!
Farver: Arctic Fox (1) og Northern Lights (2)
TRADITION (TRADITION)
Traditionel juleaften i gråt og rødt som nisserne i eventyrerne.
Farver: Gotland Grey (1) og Falu Red (2)
TIMMER (TØMMER)
Milde, varme toner som minder om decembersolens stråler og bjælkehytter.
Farver: April Sun (1) og Loghouse Brown (2)
VINTERNATT (VINTERNAT)
Midvinternatt med tændte stearinlyn og luciabrød.
Farver: Buttercup Yellow (1) og Bergslagen Dark Blue (2)
SNÖGRAN (SNEGRAN)
Statelige grantræer med snetunge grene.
Farver: Arctic Fox (1) og Pine Tree Green (2)
Psst! Vær med i vores Facebook-gruppe Julvanten – her deler vi billeder, tips og inspiration. Vis gerne dit arbejdet på Facebook og Instagram (@jarbogarn). Husk at hashtagge med #julvanten2020!